En 10-timers tur i en halv-sengsbus om natten, der skulle fungere som et bevægende hostel giver bare ikke den samme søvn som i en ordentlig seng. Vi var derfor lidt halv trætte da vi onsdag 16. december tidligt onsdag morgen rammer Argentinas hovedstad. Hvad jeg dog ikke vidste her var, at jeg havde netop kørt ind i den by, hvor nogle af de sjoveste begivenheder til dato skulle finde sted. Aldrig har jeg da oplevet så mange specielle ting på så få dage!
Vi boede alle seks nætter på et hostel i centrum af byen. Her var det en tagterrasse der var perfekt til at sidde og få en øl om aftenen hvad enten næste skridt var køjeseng eller dansegulv. Vi var i det hele seks dage i Buenos Aires, måske ikke meget for en by med total befolkning på 11 millioner, men hvilke seks dage! De første par dage var vi på lidt sightseeing for at lige få et overblik. Næste skridt var at kigge på lidt tango. At tango stammer fra Argentina kan nemt fornemmes ud fra bybilledet i Buenos Aires. Vi var selv til tango lektion og show en enkelt dag og Anders Damm er da fra nu lidt af en tango-beundrer. Vi dansede sammen med Kit og hendes brasilianske "søster" Silvia, der var sammen i Buenos Aires på det tidspunkt. Tangoen er en stor del af kulturen i byen og i landet generelt og man kan overalt finde tango skoler og jeg vil ydmygt gætte på, at der er mindst 30 tango shows hver dag rundt omkring i byen i højsæson for turisme (Dec-Feb).
Vi mødte en rigtig fin sydafrikaner (Jared) på vores værelse og ham hang vi en del ud med. Han var helt fremme i skoene med valg af natklubber, så vi fulgte bare efter og lod os imponere af den natklubscene der er her. Den anden makker på vores værelse var den 55-årige skotte fra Aberdeen, der er 2 måneder i Buenos Aires for bare at lære tango. Hvilken type! En af de ting der skal opleves... Tro det eller ej, men der er mange der kommer hertil alene på grund af den dans.
Fredag støder Ben, Jared og mig på vores livs absolutte sjoveste/mærkeligste/ mest farverige/uventede/specielle/citat-skabende/vanvittige/ikke-til-at-tro-på bekendtskab. Fuldstændig ubeskriveligt og derfor meget svært at gengive på skrift, men jeg er nødt til at prøve!!! Vi møder Jerry. En 53-årig mand fra Canada. Jerry har rejst rundt i Panama, Ecuador og boet i Venezuela. Han stopper ikke med at snakke (om sig selv) og alt hvad vi fortæller ham kan relateres til en historie fra et af de tre nævnte lande, der 100% sikkert involverer damer, stoffer og/eller fest. Legendariske anekdoter og historisk bullshit kan bedst beskrive det han fortæller. For at give et lille indblik kan jeg give jer hints til hans Ecuador historie, der handler om en bytur der gik galt og endte med at involvere 3 ambassader og en højtrangeret colombiansk narkohandler!!!!! Han er en 20-årig knægt fanget i en 53-årig mands krop. Hver aften gik han forrest i baren med tequila shots og fik sat gang i folk. Næste dag står han op, og laver en "mental workout" som han selv kalder det, der inkluderer 1000 maverulninger og 400 armbøjninger. HAHA! Og så går han altid rundt i bar overkrop på hostellet... Hans bedste trick til at komme i seng med damer er at gemme Hagen Dazs is i fryseren og fodre det til pigen når man har fået hende med hjem. Også selvom hun sover, siger han, for det er som et kærlighedsmiddel, han kan ikke selv forklare det, det virker bare hver gang. Jeg har haft de mest seriøse mavekramper i mit liv efter at have grint af denne mand. Manden vader ind på vores værelse en eftermiddag og siger: "What are you freaks doing?" hvorefter han af sig selv flækker af grin og går igen... Han er priceless og vil aldrig nogensinde blive gemt! Og hvad jeg har skrevet her er tusindedele af hvordan han virkelig er. Kit har da gudskelov mødt ham en aften, så hun kan beskræfte overfor jer at denne mand virkelig findes.
Man får virkelig tænkt en del når man møder en som ham. Som altid ville man tænke "ja ja, den er god med dig" og "okay, du vil gøre dig selv lidt interessant", alt det der, men jo mere jeg har snakket med ham og trods alt lært ham at lidt kende får jeg på fornemmelsen at alle de historier virkelig er sket for ham... Jeg har optaget nogle enkelte videoer af ham i skjul, hvorfor kameraet bliver kastet lidt rundt, men nedenstående burde fungere som en lille apetizer... Så kan I se de andre en anden gang.
Fuldstændig, helt og aldeles unforgettable times in Buenos Aires......

Absinthe til busturen.....


BØF!

Kit, Ben, Jerry og Jared helt tilpasse...

Kit Mikkelsen, dansk-brasilianer i Argentina


Jerry lidt skeptisk da han skal til at smage lidt absinthe på værelset... Som han selv sagde da vi brændte lidt sukker ned til likøren
"What the fuck guys? It looks like you are cooking up some crack cocaine!!" HAHAHA!!!

Ølsmagning

God omgang kinesisk! Syadfrikaner ekstremt tilpas..

Jerry synes vi skulle på pub.

100% sikkert at der her bliver fortalt røverhistorier!