Sprogkursus done! En lille smule ferie...

Fredag den 24. Juli færdiggjorde vi sprogkurset. Det gjorde vi med lidt hvid- og rødvin, sandwiches og lidt snacks. 100 timers hårdt arbejde og uddeling af diplomer kulminerer i disse særdeles tilfredse ansigtsudtryk.

I øvrigt er det denne udsigt vi har haft hver dag fra universitetet...







Om søndagen var vi de 4 studerende der bor ved min værtsfamilie inviteret til frokost på familiens restaurant, som er kroatisk da moderen har en kroatisk far. På restauranten fik vi så bukserne ikke passede længere, og den nyankomne franskmand måtte forlade etablissementet i beruset tilstand. Marin fra Frankrig som er nævnt tidligere i tidligere indlæg i knap så venlige vendinger, var også med her. Han er efterhånden til at snakke med, men han bliver bare ikke mere udadvendt som tiden går, så han er lidt dømt til at være kedelig. Dét kan man til gengæld ikke sige om de to senest ankomne her i huset, Joachim (Frankrig tv.) og Guillem (Spanien, 2fra venstre.). Moderen er hende med forklædet ☺



De to herrer er rigtig grineren, og jeg ville have ønsket de var kommet for en måned siden. Guillem, der kommer fra Barcelona, gør meget ud af at fortælle at han kommer fra Catalonien og IKKE Spanien, og med FC Barcelona som flagskib for denne region er han jo en mand man virkelig kan regne med!

Efter frokosten søndag tog jeg ind til byen for at mødes med Kit og Casper, hvor der var lagt op til en omgang dansk catchin’ up. På vej mod byen rendte jeg ind i en park hvor der blev fejret Perus uafhængighedsdage. Her fik jeg nogle helt top dollar venner (Kan Richard, th., være andet end håndlanger for et peruansk narko-kartel?) og en snak om Danmark, der efterlod dem målløse over skatteprocenten ☺. Jeg snakkede med dem i en times tid, og da var jeg (+ Kit og Casper uden at de var der) blevet inviteret på middag og til Peru mindst 3 gange...






Efter en Cusqueña og merkøb af Inca Kola (ja tak!) mødtes jeg med Kit og Casper og således var tre repræsentanter for hver sin del af Jylland ude at spise fisk og kød + rødvin, og det var da super hyggeligt!!!











I mandags var vi på en ordentlig omgang shopping, hvor der blev handlet sportsgear, mobiltelefon og tøj... Her var den udadtil meget rolige fyr Casper Harboe ellers ved at gå ud af sit gode skind, da ekspedienten i telebutikken tog 10 minutter om at isætte SIM-kortet! Sushi til frokost...



















Nu er jeg klar at starte næste kapitel: fredag 31. juli rykker vi tre danskere ind i en lejlighed i byen, hvor vi skal have god mad, god fest og god stemning i 5 måneder... Næste indlæg kommer derfra!

Nos vemos, huevónes

La Serena weekendtur

17 dage senere kommer det næste indlæg, det er langtfra tilfredsstillende, så herfra et stort undskyld til de 4 faste læsere : )

Men ikke flere undskyldninger, vi har været på en rigtig fed forlænget weekendtur til en by i det midt-nordlige Chile som en del af sprogkurset. Og dette indlæg omhandler kun denne tur. Turen kom dog ekstremt skidt fra start, da vi fik en smagsprøve på de organisatoriske evner busselskaberne hernede besidder. Situationen var: to store busser afgår samtidig med samme destination, en med 2 passagerer, den anden med dobbelt-bookinger på stort set hvert sæde.... Mhhmmmm...?

Den første aften røg Casper, Sean og jeg ud i en rigtig omgang kødgriseri ved navn parrilladas, noget vi havde set frem til længe. Kødet i maden hernede er ofte hakket i stykker og blandet i diverse gryderetter og supper, så det var lækkert for en gangs skyld at have et ordentlig stykke ko eller svin foran sig, i øvrigt som det eneste vi spiste :) Vi nappede 2 af disse platter, men der var en del blodpølse og lever vi ikke fik spist. Det havde nok været mest optimalt lige at få Christian Sommer ind over den tallerken, så var leveren da i det mindste væk...

Næste dag tog vi på en heldagstur til Valle de Elqui, som er en dal et stykke inde i landet, hvor der dyrkes druer og fremstilles den tidligere omtalte drik Pisco. Her fik vi knap så god frokost men fik et par smagsprøver på likøren der satte os i godt humør til busturen hjem. Landskabet i dalen var i sig selv rigtig flot, men der var mange timers transport i forhold til det udbytte vi (jeg) fik af turen. Om aftenen var vi på besøg på et rum-observatorie midt ude i ingenting (hvor sådan noget jo skal ligge). Observatoriet lå i 1100 meters højde og flere kilometer væk fra kunstigt lys, så der var buldmørkt, men det skal der jo være når man skal kigge på stjernerne. Vi fik lov at kigge gennem et par teleskoper på Saturn og nogle store stjerner. Det var egentlig okay, men vi var 20 mand til en rundvisning der normalt kun tager 12 ind, så det ødelagde det en smule.

Dag 2 var hoppede vi igen tidligt på morgenen i en bus for at se en af Chiles nationalparker, som ligger i havet; øerne Isla Chorros og Isla Dama. Det specielle ved øerne er dyrerne og udsigten, og i havet omkring er der blevet set delfiner og hvaler, og på øerne lever pingviner, søløver, pelikaner, fugle og andet godtfolk. På en kold chilensk vinterdag ramte vi høj sol og 17-18 grader, så vejret var ikke vores bekymring. Vi skulle - efter en køretur gennem ørkenlandskab med lamaer - på en båd for at se på de førnævnte dyr. Vi så et par flokke delfiner, masser af søløver og fugle og 5 pingviner. Dyrene og udsigten fra toppen af den ene ø var alle pengene hver (vi gav ca. 230 kr. for hele turen inkl. frokost).
Billeder følger herunder.

På vej hjem i bussen til vores hytter var Casper og jeg lige ved at få en fest op at stå, vi havde lidt øl og rom, men som vores erfaring hernede hidtil har vist os er det svært for andre nationaliteter at ramme det danske gear og det gjorde sig også gældende her. Selvom brasilianere pryder sig med at være en nation af festlige mennesker, er det ikke den side vi har oplevet, i hvert fald ikke festlige brasilianere der drikker (nok) alhoholiske drikke. Tyskerne på holdet har ærligt talt irriteret mig en del: hvis de ikke kan få tilfredstillet deres 'Ordnung muss sein'-gen et par gange om af dagen med spørgsmål om hvad er planen for resten af dagen og turen, og om vi overholder et skema der ikke må glippe ét minut, bliver de sgu lidt svære at have med at gøre. Finnerne til gengæld har redeemet sig selv lidt i forhold til forrige indlægs kommentarer; de er sgu festlige nok.

Da vi kom tilbage til vores hytter, havde de brasilianere, der ikke var med på kurset, i samarbejde med de to franskmænd og tre finner forberedt en lille grill fest for os alle. Det var helt kanon og vi kom hurtigt i den rigtige stemning (shotgunnin').
Næste dag gik turen hjemad. Vi vågnede dog 90 min før bussen gik så vi fik hurtigt travlt (specielt amerikaneren der hev en dame med hjem og sov med hende på køkkengulvet, haha god brandert). Med undertegnede udnævnt som finansformand og dermed ansvarlig for betaling til 'hotellet' blev hovedpinen ikke mindre, men det blev da ordnet og så gik det mod Santiago. Og nå ja, før vi kom afsted fra La Serena skulle vi lige skifte bus 2 gange (ikke vores skyld), det hører åbenbart med til turen hernede..... Vi skrives!

Santiago niceness

Så er der næsten gået en uge her i verdens længste land, og det har været en helt kanon en af slagsen. Sprogkurset er meget intensivt, og lærerne er virkelige gode til at få os til at snakke meget under de 5 timers undervisning der er hver dag. Vi er en gruppe på ca. 20 personer der er blevet inddelt i tre forskellige grupper, hvor jeg er havnet sammen med Casper, Brigit fra Tyskland, Julia fra Brasilien og amerikaneren Sean. Sidstnævnte er nok den person jeg har snakket mest med (udover Casper selvfølgelig) og derudover også en brasilianer ved navn Louis. Brasilianerne udgør størstedelen af alle på kurset, så vi får også lært et par portugisiske vendinger : )

Udover det skolemæssige har vi været ude at se lidt af Santiago og der følger nogle billeder herunder. Vi har også fået startet et ganske fint bekendtskab med Escudo, en chilensk øl og pisco, som er en lokalt hjemmebryg i sprit-kategorien og den skal man passe på med (tømmermænd får en ny dimension!)... Et par aftener har vi alle 20 været ude at drikke et par øl og alle i gruppen er kanon fine, nogle selvfølgelig sjovere end andre. Tyskerne er lidt kedelige, brasilianerne er gode til at feste, amerikaneren er helt kanon, men kan ikke følge med når vikingerne går i gang. Kineseren lever i sin helt egen verden, helt forvirret og helt uden situationsfornemmelse, men bidrager til mange gode grin. Da vi sad på en bar den første dag alle ved ét bord blev der fortalt en joke som hun tydeligvis ikke hørte, da hun - da folk begynder at grine af joken - læner sig ind over bordet og siger: 'I drink too much....?' som om det var dét folk grinte ad, hvorefter hun kan konstatere at hun er den der har drukket mindst. Goddag forvirret menneske!

Hvad angår min indlogering hos familien Churkovic skal jeg bestemt ikke klage. Jeg mangler ikke noget, maden er ganske udemærket men ikke noget der fortjenere yderligere omtale selvom moderen her er helt oppe at køre over sin egen mad. Jeg er overladt en del til mig selv her, når jeg ikke er på skolen og den frihed passer mig fint. Faderen er helt klart den bedste at snakke med, han er god til at spørge og fortælle mig om en masse ting der er med at udvikle mit spanske og få kendskab til kulturen. Moderen spørger kun hvordan jeg har det og om jeg er sulten :) I går ankom der en franskmand der også skal bo her, han kan ikke et ord engelsk eller spansk, så det er virkelig virkelig svært at kommunikere med ham. Og at dømme fra hans ansigtsudtryk virker det som om han giver os skylden for hans mangel på ord (vi kan jo ikke fransk!!!). Det irriterer mig grænseløst og sender fordomsbekræftende tanker tilbage til Dum, Dummere hvor Harry siger til Lloyd, efter at været blevet spurgt om de skal til Aspen: 'I don't know Lloyd, the French are assholes...'. Det er mig fuldstændig ubegribeligt at man i 2009 som universitetsstuderende i et europæisk land og i en alder af 22 år ikke kan mere end 10 engelske ord, og at jeg så af den grund skal hjælpe en allerede fortabt dreng (overdrivelse fremmer forståelsen) .... Men så kom jeg da af med dét!

Jeg har været ude at købe lidt tøj, da vejret hernede har overrasket mig negativt, og priserne er helt i orden da jeg fik 2 Levi's bukser for den nette sum af 500 kr. At verden er utroligt lille blev endnu engang bevist i går, da en af tyskerne fra kurset tog en landsmand-ven med da vi skulle i byen og han viste sig at komme fra en by 10 km syd for grænsen og og havde et godt kendskab til det sønderjyske. Til min store skuffelse er det ikke muligt for mig at købe iPhone hernede, da man skal tegne abonnementer der minimum varer 18 måneder.

Konklusionen på den første uge må så være en hel masse nye, gode bekendtskaber; mennesker, byen i sig selv, kulturen og sproget der resulterer i en tilpas Anders Damm der ikke mangler noget (jo, motion!).


Mor & Far - Vezelka og Carlos


Amigos - Casper og Louis (Brasilien)

Spansk-kursus holdet




Santiago + Andesbjerge = Dødlækkert