torsdag den 24. september 2009

Rejse til Sydchile 1 ud af 3 - Punta Arenas og pingviner

Vi ankom søndag 13. september til den sydligste by i Chile, Punta Arenas. Her brugte vi et par dage på at se byen, pingviner og også til at slappe af og nyde, at nu var det ferietid... Pingvin-udflugten omfattede 10 km gang langs stranden for at komme ud til kolonien og selvfølgelig 10 km tilbage igen. Vi var afsted 4 mand og en guide, som gjorde sig umage med at ikke skræmme pingvinerne (mere om det på billederne!). Tilbage i byen stødte vi på en yderst interessant butik, der hedder Muebles Apenrade, eller Møbler Apenrade hvis man oversætter det... Så åbenbart har de også hørt om verdens navle hernede, godt nok i den tyske version, men det går lige. Vi var ekstremt heldige med vejret under hele turen som var varmere end forventet, men lidt koldt pga. blæst, men der var ingen regn som vi ellers havde fået at vide var 100% sikkert! I byen var der alle dage gang i danse- og madlavningsarrangementer da det var ugen hvor Chile fejrede sine uafhængighedsdage.

Lokal fiskerhytte, hvor der rent faktisk bor nogen. De samler alger og sælger dem til medicinalindustrien...130 kg. mandfolk ned på alle 4 for at snige sig ind på 7-8 pingviner... Det er altså ikke hverdagsoplevelser!




Nåååå....


'Ja altså, det der sker med mine empanadas er, at...............'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar