fredag den 4. december 2009

International Bazar 28. november

Lørdag 28. november var Kit og jeg på en særdeles god kulinarisk oplevelse. I en nærliggende park var der en kulturmesse for 40 forskellige lande fra hele verden. Nogle havde både en madstand såvel som en med diverse merchandise (læs: turist-bras). Kit og jeg havde selfølgelig rettet fokus mod mad-sektionen, og det skulle vise sig at blive interessant: vi kom forbi 10 forskellige lande, herunder en kyllingeret fra Iran, der smagte lidt af øllebrød, grillet kohjerte fra Peru og blinis fra Rusland. Nedenfor kommer der en vurdering fra hvert land og tilsvarende bedømmelse, der dels forklares ud fra smil og dels ud fra en skala fra 1-6, hvor 6 er topkarakter.
Vi starter i Palæstina der går ind og ikke bare overrasker, men direkte imponerer med en fantastisk falaffel-sandwich - der resulterer i 5 ud af 6 stjerner og følgende smiley vurdering:

Kit viser falaffel-sandwichen...
Efter Palæstina går vi ind i Mexico, hvor vi bestiller et par tacos, men ikke de klassiske, vi kan ikke huske det præcise navn desværre. Kød, ost, løg og god salsa er altid en god kombination og derfor var det superlækkert at komme et smut forbi Mexico - 5 ud af 6 stjerner. Smiley:
Bién hecho Mexico!

Tacos forberedes..
Kit nyder tacos.

Rusland imponerede ikke med deres kaviar-blinis - mest fordi der blev anvendt dessert pandekager. Det er en om'er Rusland! Stram op! 3 ud af 6, kun fordi det blev præsenteret af russere, der virkelig var russere, sådan virkelig russere.. Følgende person serverede:
Det er altså en typisk russisk kvinde - god Bundesliga frisure, ca. 2 meter lang og bare generelt rigtig stor... Smiley:
Aaahh, den var ikke helt god Putin..

Peru går ind og serverer eksotisk i form af grillet kohjerte, men uden at imponere - 3 ud af 6 og det er kun på grund af Inca Kola'en som blev serveret dertil, som er en af de bedste sodavand i Sydamerika. Smiley:

Derefte rammer vi Iran, og det var jo meget ukendt. Vi får serveret en kyllingeret med moste grøntsager, der smagte af øllebrød - på den gode måde. Vurdering: 4 ud af 6 stjerner. Dog en sidebemærkning for en høj grad af innovation..
Smiley på Iran.

I Bulgarien smagte vi kødboller i aflang form, ganske udemærket, men ikke imponerende. Vurdering: 3 ud af 6 og tvetydig smiley.

I Thailand kom vi tilbage på sporet. Her rammer vi den klassiske green curry med grøntsager og kylling og nej hvor det smagte. Vurdering: 5 ud af 6 og glad smiley. Bemærk lige højden på menneskerne omkring Thailands stand.

Colombia går ind og imponerer med en frisk brombær juice, men givet at det er drikkervarer falder det udenfor vurdering. Men tak til Colombia!
Dagens ubestridte vinder finder vi i Asien: Indien. Inderne går ind og serverer den klassiske Tikka Masala med kylling, hvor man nærmest kunne drikke sovsen som kyllingen er forberedt i. Et godt mix af chili, ingefær, koriander, hvidløg, fløde, limesaft og gurkemeje er ingredienser bag en af Anders Damms absolutte yndlingsretter. Vurdering: 6 ud af 6 - dagens stjerne! Smiley:

Klassemad!
Tyrkiet var uden tvivl dagens skuffelse. Döneren, eller kebab-sandwichen om man vil var bare ikke god. Alt for lidt kød, og det der var var uden smag, for lidt løg og tomat. Dertil kom det tørre brød - vurdering: 2 ud af 6 og sur smiley ovenfor.

Indonesien gad vi ikke pga. overpriced kyllingespyd på grillen - og det var sikkert på grund af manglende indtægter, at de går ind og lukker biksen før tid!

Typisk amerikansk - selvom vi er på en reel kulturel messe, hvor det bare handler om at promovere sit land, ja så skal USA gå ind og være helt kommercielle ved at være præsenteret af en virksomhed!

Vi kom for sent til Vietnams madstand (satans!) men vi var lige og kigge ved merchandise standen hvor der blev solgt diverse artikler mm. :)

Vi opsummerer lige med dette verdenskort for at demonstrere hvor vidt omkring vi kom denne gode dag :)

Glædelig jul!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar