tirsdag den 22. december 2009

Mendoza, Argentina

Rejsen rundt i den sydlige del af Sydamerika startede i Mendoza, hvor vi var fire meget glade mennesker afsted. Alexander fra Tyskland og Patricia fra Mexico hoppede på vores (Ben og jeg) bus og der var god stemning i busturen fra Santiago. 5 måneders skolegang, der i store dele af tiden var lidt træls (for der var jo så meget andet man gerne ville se) var nu overstået. En 7 ugers rejse til Argentina og Brasilien stod for døren og humøret var af god grund meget højt (lommelærken var også fyldt op). I Mendoza tilbragte vi 4 dage med vinture, bøffer og fest. Vinturen var højdepunktet. Vi var på cykel rundt til tre vinbønder, en olivenolie-fabrik og en likør/chokolade fabrik. Der blev spillet dyr, gurglet og smagt til af mange forskellige druer. På olivenolie-fabrikken stod der Italien skrevet over det hele med ekstra jomfruolivenolie (!), soltørrede tomater og oliven. Likørfabrikken blev et bonushøjdepunkt, hvor vi prøvede forskellige shots og endte med at købe to flasker: absinthe og en der hedder "Død Russer". Nice! Så havde vi lidt til vejen ikk...

De næste par dage i Mendoza brugte vi på by-sightseeing og gode bøffer (desværre ingen billeder). Deruodver mødte vi nogle rigtig behagelige mennesker fra Australien og Canada som vi festede lidt med.
On the road..

Endeligt farvel til Chile!

USA og Mexico kan åbenbart godt lide pebernødder....



Livsnyder Alexander Lukassen, Bremen.

Vinsmagning..
Mere vinsmagning...
Smagsprøverne på oliven, oliventarpenade, olivenolie og soltørrede tomater røg hurtigere end tilregnet på denne del af turen, så jeg ikke nåede at tage nogle billeder.

Meget tilpas tysker, der glæder sig til at smage lidt absinthe!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar